Galleriet er sommerlukket indtil 13. august.
Du kan nå os via mail !
bjarne
Bjarne Werner Sørensen: Continuum, 2010. 65 x 80 cm

P R E S S E M E D D E L E  L S E

Bjarne Werner Sørensen:               

Continuum

nye arbejder 5.6. – 10.7.2010

Der udkommer et katalog i forbindelse med udstillingen. 16 sider, Ill.
Tekst : Ditte Vilstrup Holm.

Det er med stor glæde at galleriet igen kan vise en udstilling af Bjarne Werner Sørensen, som vi har samarbejdet med gennem tre årtier.

Kunstneren arbejder fortsat både med maleriet og grafikken. På udstillingen vil man kunne se nye arbejder inden for begge genrer. Malerierne tager ofte afsæt i grafikken og omvendt. Et af malerierne, ‘Vertigo’ (265 x 145 cm) har et særligt slægtskab med grafikken. Penslen sætter en art ”tryk” på lærredet, farverne er lyse og meget nordiske, en ny og fin fornyelse i Sørensens produktion.

Farverne er fortsat et væsentligt kendemærke for Bjarne Werner Sørensen, der her inspireres af en barndom i mellem- og fjernøsten. I østen er der rig tradition for stærke, mættede farver, der kan tynge, men som også accentuerer emnet, hvad enten det bearbejder det konkrete eller det abstrakte.
Flere malerier er holdt i en skarp, heftig farveskala, samtidig med at de fastholdes i mønstre, eller i striber. Enkeltheden opleves som en rytme, der afkræver tilegnelse af beskueren, det er ikke så ligetil at arbejde sig ind i maleriet. ” Her er hunden gravet dybere ned”, siger kunstneren.

Grafikken, også fra 2010, er lige så abstrakt som malerierne. Denne serie har stærke, intense farvenet, eller underliggende lag med mange pulserende, linier, der dækker billedfladerne.


Annebet Feiring og Wibeke Vadstrup

flere digitale gengivelser ? send en mail, eller ring til os.
Kataloger kan købes på / rekvireres fra galleriet.














Copyright © Galleri Bie & Vadstrup
| Sølvgade 26 1307 Kbh K | tlf. 3393 3312 | mail: wibeke@bie-vadstrup.com |